5f - Adfærd

  
 Uhensigtsmæssig adfærd
Minimer
Det er typisk en glædelig situation, når en ny elev starter i virksomheden. Den unge er engageret i sin uddannelse og i virksomheden og føler, at det hele er nyt og spændende.

Men på et eller andet tidspunkt bliver alt rutine. Og så kan der komme de første uoverensstemmelser. Den elevansvarlige og/eller oplæreren vil spørge sig selv, om den nye og ændrede adfærd er et forbigående fænomen, eller om der er fare på færde.

  • Hvad kan årsagen være?
  • Er det arbejdet eller arbejdspladsen/eleven selv, der er årsagen?
  • Hvornår og hvordan skal man skride ind?
  • Hvornår skal man trække en grænse?
  • Hvilke konsekvenser vil det have for virksomheden og for eleven?
  
 At spotte faresignaler
Minimer

Har man erfaring med oplæring, kan man spotte nogle af de faresignaler, der kan være forløber forud for  et frafald. Der er selvfølgelig forskelle på elever og på brancher, men man kan fx være opmærksom på:

  • Falder sygemeldingerne typisk på en mandag eller fredag?
  • Bliver den unge mand eller pige "fjern i blikket", når man spørger, hvordan det går?
  • Kan eleven ikke komme op om morgenen?
  • Har eleven mistet den gnist, som han eller hun havde i starten?
      
     Parat til en uddannelse
    Minimer

    Når der er problemer med den unge elev, kan man ofte høre bemærkningen: "Han/hun er ikke moden til at tage en uddannelse." Men den samme elev kan udvise stor modenhed og anstrengelse, når det drejer sig om et mål, han/hun vil opnå privat. Ved "uddannelsesparathed" spiller flere faktorer ind:

    • Hvilken indflydelse har elevens skolebaggrund og personlige baggrund på evnen til at gennemføre en erhvervsuddannelse?
    • Hvad har indflydelse på elevens egnethed til faget?
    • Hvad påvirker elevens chancer for at bestride et job i branchen?
      
     Ulovligheder
    Minimer

    I alle brancher findes der områder, der måske kan opfattes som gråzoner. Eleven har formodentligt fået et større ansvar end nogensinde før, men mangler stadig en fornemmelse for virksomhedens regelsæt.

    • Må man låne værktøj med hjem til eget brug?
    • Må man beholde den beskadigede boltsaks, som virksomheden har planlagt at udskifte?
    • Må man beholde noget af det overskydende træ?
    • Må man tage en stak kopipapir med hjem? Man skal jo printe projektopgaven om virksomheden derhjemme...
    • Må man lade kammeraten køre firmaets store maskine efter arbejdstid?

     

    Der findes desværre også bevidst udførte kriminelle handlinger. Det er ikke virksomhedens opgave at løse denne problemstilling. Henvend jer fx til en SSP konsulent hos kommunen (samspil mellem skoler - socialforvaltning - politi) og få råd om, hvordan I kommer videre med sagen.

    Endeligt er der det sorte arbejde, der, som alle ved, er forbudt. Undersøgelser viser, at samfundet påføres skader i stor størrelsesorden. Trænerens opgave er også her at være et moralsk forbillede for den unge.

      
     Euforiserende stoffer
    Minimer
    Euforiserende stoffer kan være mange ting:
    • alkohol
    • amfetaminer der bruges i forbindelse med styrketræning
    • forskellige typer af piller (fritid og fester)
    • stoffer til at øge arbejdsevnen

    Fortæl eleven:
    • hvilke regler og moralske holdninger I har i virksomheden
    • hvilke konsekvens får det, hvis reglerne overtrædes
    • hvilke undtagelser for indtagelse af alkohol har I (fødselsdage, firmafester etc).
    • om varsling og konsekvenser

    Eksempel fra restaurationsbranchen (juli 2006)
    Fagforbundet 3F har gennemført en undersøgelse med alarmerende resultater: Amfetamin, speed og kokain er ikke ukendte stoffer for mange kokke- og tjenerelever. Stofferne bruges til at holde energiniveauet højt, mens der bruges hash for at slappe af igen, når dagens dont er overstået.

    De unge i branchen har lange arbejdsdage med et opskruet tempo og store præstationskrav. Samtidigt færdes de i et miljø, hvor narko nogle steder findes i rå mængder. Hver anden elev kender til arbejdspladser, hvor der finder misbrug sted. Det er især svært at sige nej, når superkokken selv tager stoffer.
      
     Omsorg og grænser for omsorg
    Minimer
    En  af oplærerens eller den lærlingeansvarliges opgaver kan være at vise omsorg. Omsorg kan nogle gange også betyde at trække grænser.

    Det kan blive nødvendigt at inddrage andre parter:
    • Elevens forældre
    • Erhvervsskolen
    • Det faglige udvalg
    • Ungdomsvejledningen på det lokale UU-center
    • Kommunens SSP konsulenter (samspil mellem skole, socialforvaltningen og politiet)
    Endelig kan det blive nødvendigt at opsige kontrakten, hvis der konstateres bristede forudsætninger og et videre samarbejde derfor er udsigtsløst.
      
     Hjælp at hente
    Minimer

    Det vil være synd, hvis én problematisk lærling kan ødelægge lærepladsens syn på elever generelt.

    Derfor er det oftest en god ide at inddrage elevens kontaktlærer på erhvervsskolen i tilfælde af en konflikt. Skolerne har både en pædagogisk ekspertise og mange erfaringer med "elever, der har vanskeligheder". Det er i alles interesse at hjælpe hinanden.

    Men hvis det skulle komme til en alvorlig stridighed om uddannelsen, skal I som virksomhed og oplærer involvere det lokale uddannelsesudvalg eller det faglige udvalg.

    SSP-konsulenter
    Kommunerne har såkaldte SSP-konsulenter, der står for samarbejde mellem skoler, Socialforvaltning og Politiet. SSP konsulenterne laver primært forebyggende arbejde i forhold til misbrug og kriminalitet blandt de unge i kommunen.
    Man kan henvende sig  til elevens kommune, hvis man har mistanke om, at eleven er misbruger eller kriminel. Her kan man få:

    • råd, vejledning og oplysningsmaterialer
    • tips til at føre en samtale med eleven om emnet
    • henvisning til andre instanser

    UU-centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning
    Der findes UU-centre over hele landet. På et UU-center er der UU vejledere, der er uddannet til vejlede unge mellem 6. klasse op til 25 år i deres valg af ungdomsuddannelse.

    UU-vejlederne starter med at vejlede personligt i folkeskolen fra 6. klasse. Vejlederne kender derfor også de unge, der har særligt behov. UU-centre har som regel et godt samarbejde med erhvervsskolerne.

    Hvis du har behov for at tale med en ungdomsvejleder om en elev og ikke kan få inddraget erhvervsskolen, kan du kontakte UU-centret fra elevens kommune.

    Klik her for at at komme videre til uddannelsesguiden.dk, hvor du finder en liste over de lokale UU-centre.

      
     På rette kurs igen
    Minimer
    Men der findes også mange beretninger om virksomheder, som har kunnet hjælpe elever, der har været på en forkert vej og nu er kommet på rette kurs igen.

    Eleven Jakob, 21 år, har haft problemer med stoffer og har tidligere været i behandling. Han var så heldig at komme i mesterlære hos Scan Vibro. Jakob er meget taknemmelig for, at hans mester har haft forståelse og støttet ham. Jakob står nu foran svendeprøven, og hans fremtid ser lys ud.


    brand

    5 - Elevens læring

    Log ind