5e - Ungdomskultur

  
 Individualisering
Minimer

Individualiseringen er for længst slået igennem: I familien, daginstitutionerne, skolen og arbejdslivet. Hvordan påvirker det de unge at leve i en tid, hvor individet er i centrum?

Meget generelt sagt kan der spores to måder at tackle individualiseringen:

De "stærke" unge oplever den som en fordel. De har tidligt lært at træffe beslutninger og at handle selvstændigt.

De "svage" unge føler ofte individualiseringen som et pres. Når man dagligt er ansvarlig for sin egen lykke, er det også "ens egen skyld", når man møder modgang, eller når det går helt galt.

Udefra kommende problemer såsom en vanskelig social baggrund accepteres ikke altid som forklaring på de personlige problemer. Det kan føles som en stor belastning og magtesløshed og føre til uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Valg af uddannelse indgår ofte i at udvikle en personlig profil. Men ikke alle kan fx blive stjernekokke.
En del unge føler, at de skal "vælge for livet", hvilket volder dem stort besvær. Det kan betyde, at den unge må affinde sig med sit uddannelsesvalg og indse, at ikke alle kan blive verdensmestre, men også at det kan være godt nok blot at fuldføre, det man har sat i gang.
  
 At blive holdt i hånden
Minimer
Der findes også en anden tendens: De unge er blevet holdt meget i hånden. Flertallet af forældrene har investeret i barnet på samme måde, som de har investeret i resten af deres liv med karriere, hus, rejser osv.

De har taget hånd om barnet hele vejen igennem, kørt det til og fra skole og fritidsaktiviteter, og ofte krævet det bedste for barnet i skolen, osv.

Det vil sige samtidigt med at den unge skal være selvstændig, er han/hun også vant til at blive taget vare om. Den unge har oplevet at være den vigtigste person, og at nogen altid baner vejen. for dem. Det kan være vanskelig for disse elever at tage imod kritik og forstå, at de selv skal yde en indsats.

  
 Piger/drenge
Minimer
Nogle brancher har traditionelt enten været mande- eller kvindefag. Langsomt sker der opblødning i fagene, hvilket bl.a. den teknologiske udvikling har hjulpet godt på vej.

Er der forskel i oplæring af en dreng eller en pige?
 
I den forbindelse skal man huske på, at eleven ikke tager uddannelsen for at få særbehandling, men for at blive en dygtig faglært.

Trods det kan det have en indvirkning, at der kommer en pige på en mandearbejdsplads eller omvendt. Piger og drenge er ikke ens, og nogle forhold kan være kønsspecifikke på godt og på ondt.

Oplærerens opgave er at fremme en høj faglighed og at sørge for optimale oplæringsforhold.

  • Kan du aktivt inddrage den positive indflydelse som pigen/drengen har på jeres læringsmiljø? Men pas på: Lås ikke eleven fast i den særlige rolle, som han/hun dermed får.
  • Vær opmærksom på, at der ikke bliver mobbet på arbejdspladsen. Kan den nye elev blive fornærmet over fx tonen på arbejdspladsen?
  • Rent praktisk: Ved godkendelse af jeres virksomhed skal der tjekkes om faciliteterne i orden (fx toilet- og omklædningsforhold).
  
 Håndtere nye elevtyper
Minimer
Man hører ofte i virksomhederne: "De unge er ikke ligesom vi var dengang." Nej, det er klart. Tiden har ændret sig, og der er kommet nye muligheder og nye værdier til. Dermed er der også forsvundet nogle af de gamle værdier. Det kan være beklageligt, men spørgsmålet er så:

  • Hvilke af de gamle værdier skal vi holde fast i ved vores oplæring?
  • Hvilke af de nye værdier kan vi integrere i virksomheden?
  • Allerede ved ansættelsen har I afklaret forventningerne til og fra eleven. Brug elevsamtaler til løbende få fulgt op på indfrielsen af forventningerne.
  • Brug modellen "Praktikspiralen" til at forklare eleven om rutinearbejde og de 4 niveauer for elevens præstationer.
  • Øg langsomt udfordringerne til eleven.

Den ydre fremtoning
Den øgede individualisering kommer også til udtryk i de unges forhold til deres ydre og deres krop: Tøj, smykker, piercing, tatoveringer, osv. Det gælder både piger og drenge. Nogle unge er meget kreative med deres ydre og udtrykker sig gennem deres fremtoning. De dyrker motion, har lækkert tøj og passer på kroppen. Det er en vigtig del af det at være ung i dag.

Nydanske unge
En af de store aktuelle udfordringer er, at vi også skal forholde os til andre kulturbaggrunde. Danmark skiller sig ud sammen med Island og Japan som de eneste samfund i verden, der er kendetegnet ved at være 'monokulturelle' og 'etsprogede'. Vi er ikke trænet i at forholde os til andre kulturer i dagligdagen.

Vi mangler indsigt i unge nydanskeres situation, som måske dagligt resulterer i udfordringer mellem to kulturer og to værdisystemer. Det kan være meget problematisk for den enkelte unge, men det kan også modne dem.

For at kunne sætte sig ind i andre kulturer eller at leve i dem kræves der: Indlevelsesevne, sprogkompetence, forhandlingsevne, historisk og geografisk viden, evnen til at turde være anderledes eller accept af det, der er anderledes, osv.

  • Hvordan kan I støtte jeres kollegaer og de nydanske elever  i denne proces?
  • Kan I lære af elevens udviklingsproces og kompetencer? 
  
 Unge bedre til at multi-taske
Minimer

I er midt i en samtale, eller du er ved at vise noget vigtigt. Så skeler den unge til sin mobiltelefon eller kigger ud i luften og roder i sine lommer. Det kan give en irriterende følelse af, at den unge ikke er til stede.

Det er vigtigt her at få talt om, hvilken holdning I har til fx mobiltelefoner. Få eleven til at føle at en dialog er som et kundeforhold, hvor opmærksomheden er et væsentligt element.

Unge er gode til at multi-taske, altså at foretage sig flere ting ad gangen og løse flere problemstillinger samtidigt. De er vokset op i en verden med mange medier og muligheder. De træner dagligt deres koncentrations- og koordinationsevne, når de sms'er, lytter til musik og løser hjemmeopgaver samtidigt.

Det kan dog godt svare sig og forhindre en masse irritationer, hvis du som oplærer har en politik over for elevens private brug af mobiltelefon i arbejdstiden.

brand

5 - Elevens læring

Log ind