
Som oplærer må man have blik for, hvilke arbejdsopgaver der rummer mulighed for, at eleven kan opfylde et praktikmål.
Eller sagt på en anden måde: Man skal kunne identificere praktikmålene i de forskellige driftsopgaver.
Arbejdsopgaver, som indeholder elementer fra elevens tidligere skole-/praktikophold, vil ofte være egnede som opgaver, der skal løses
selvstændigt af eleven. Det er jo netop opgaver, der kan udføres med en vis rutine af eleven, og hvor eleven ikke har behov for hjælp.
Husk alligevel: Kontrollér resultatet og giv feedback.
Det er vigtigt for eleven at vide, om opgaven er løst tilfredsstillende, og hvorfor den er/ikke er det.